NIKLAS KONGERSLEV

Portræt af Niklas Kongerslev. Billede er taget af Alvin Queen
Jeg er en ung gut med kreativt blod i årene. Jeg er musicalperformer, speaker og dubber, men har og også i mange år elsket alt med grafik og multimedier, hvilket er grunden til, at det også blevet en del af mit professionelle liv.
I 2015 fik jeg papir på mine kompetencer, da jeg blev færdig med min uddannelse som multimediedesigner på KEA – Københavns Erhvervsakademi. Jeg blev umiddelbart efter min dimission fast tilknyttet som ekstern underviser i en periode på 3 år. I løbet af mit forløb som underviser på KEA, har jeg undervist 1., 2., og 3. semester i flere forløb omhandlende motion graphics, animation, storyboard, animatics, videoredigering, etc.
Udover min uddannelse og min arbejdserfaring som underviser har jeg ydermere haft mulighed for at udvikle mine kompetencer i min efterfølgende ansættelse som content producer and creative editor i produktionsafdelingen Friendly Content hos J. Walter Thompson, Danmark. Da J. Walter Thompson fusionerede med Ogilvy i 2017, fulgte både jeg og min ansættelse med, hvor jeg også her fik mulighed for at arbejde med adskillige vigtige kunder såsom Tulip, Schulstad, EDC, Shell, Forsvaret, Arbejdernes Landsbank, Mazda, og mange flere.
Udover adskillige års indgående kendskab til hele Adobe-pakken samt Logic Pro, Cinema 4D, Maya og Final Cut har jeg således beskæftiget mig med de fleste grene inden for reklamefilm. Hertil kan blandet nævnes; storyboarding, 3D-modellering, animatics, animationsfilm, redigering, grafik, lyd og færdigeksekvering af både trykte og digitale medier. Endvidere arbejder jeg både analogt og digitalt samt producerer illustrationer, motion graphics, sounddesign, simple webløsninger, content til web såsom mindre film og gif-animationer og indtaler/mixer speaks og musik. I denne forbindelse kan jeg således også at nævne, at jeg siden 2008 har speaket og indtalt radioreklamer, tvreklamer, tegnefilm, branding- og webfilm, og fungeret som professionel skuespiller. Slutteligt har jeg produceret små Run-n-Gun dokumentarer, som jeg eksempelvis har produceret for EDC, mens jeg var fastansat hos J. Walter Thompson.
Har du derfor brug for hjælp til design af en folder, hjælp til produktion af en web-reklamefilm, hjælp til at få noget grafisk ud af din virksomhed eller noget helt fjerde, så kan du trygt kontakte mig. Lad mig i den forbindelse høre fra dig, så jeg kan give dig et prisoverslag samt et konkret oplæg.

PROGRAMMER

PROGRAMMER JEG HAR KENDSKAB TIL

KUNDER